Må lærere bruge AI til at rette opgaver?

Ja, til afleveringer, terminsprøver og andre opgaver, du selv retter. Skolen skal have en databehandleraftale med leverandøren og have vurderet risikoen, og det er dig, der træffer den endelige vurdering. Til eksamen er svaret nej: Der må AI ikke indgå i bedømmelsen.

Reglerne kommer fra eksamensbekendtgørelsen, databeskyttelsesforordningen (GDPR) og EU's AI-forordning. Børne- og Undervisningsministeriet har samlet de to sidste i en vejledning til skolerne fra maj 2025, skrevet i samarbejde med Kammeradvokaten¹. Her er, hvad hver regel betyder for dig og for skolen.

Til eksamen bedømmer censorerne, ikke AI

Ved de gymnasiale prøver er det censorer og eksaminator, der bedømmer. Eksaminator er den lærer, der har undervist eleven, og de centralt stillede skriftlige prøver bedømmes alene af to censorer².

Ministeriets miniguide til skolerne fra december 2025 er helt konkret: En skriftlig prøvebesvarelse skal bedømmes af de censorer, der har fået den, og AI må ikke bruges i bedømmelsen³. Eksamensbesvarelser hører altså ikke hjemme i et AI-værktøj, heller ikke som hjælp til en første gennemlæsning.

Til afleveringer og terminsprøver er AI en støtte, og du bestemmer

Miniguiden gennemgår netop den situation: en lærer, der vil bruge et AI-værktøj til feedback på elevernes skriftlige opgaver³. Skolen er dataansvarlig, leverandøren er databehandler, og AI'en må kun være et støtteværktøj, ikke en erstatning for lærerens faglige vurdering.

Miniguiden peger også på databeskyttelsesforordningens artikel 22 om automatiske afgørelser. Den kan være overtrådt, hvis læreren ikke kan dokumentere sin egen afsluttende vurdering. For dig betyder det, at du ser hvert forslag, ændrer det, hvor du er uenig, og selv godkender, før eleven får noget at se.

GDPR: Skolen er dataansvarlig

Når skolen tager et AI-værktøj i brug, er skolen som udgangspunkt dataansvarlig, og leverandøren er databehandler¹. Det giver skolen to opgaver:

• Der skal være en databehandleraftale med leverandøren. Miniguiden spørger konkret, om aftalen sikrer, at opgaverne kun bruges til feedback og ikke til at træne AI-modeller eller deles med tredjepart³.
• Skolen skal vurdere, om der skal laves en konsekvensanalyse (DPIA). Ifølge Datatilsynet har den dataansvarlige pligt til at lave en, når behandlingen sandsynligvis indebærer en høj risiko for de registreredes rettigheder. Datatilsynet har en skabelon til konsekvensanalyse ved AI⁴. Ministeriets vejledning skriver, at der med AI ofte vil være pligt til at lave en¹.

Eleverne skal desuden vide, at deres opgaver behandles af AI, og hvad formålet er. Det kan stå i skolens privatlivspolitik og blive sagt, når værktøjet tages i brug³.

Det er ikke dig som lærer, der skal skrive aftalen eller analysen. Men du kan spørge din ledelse, om de er på plads, før du lægger rigtige besvarelser ind.

AI-forordningen: højrisiko, med pligter fra 2. december 2027

AI-forordningens bilag III nævner AI-systemer, der skal evaluere læringsudbytte på uddannelsesinstitutioner, som højrisiko⁵. Et værktøj, der foreslår point til elevbesvarelser, falder efter vores læsning ind under den beskrivelse, og miniguiden nævner systemer til karaktergivning som et eksempel³.

Pligterne for højrisikosystemerne i bilag III gælder fra 2. december 2027. Datoen blev flyttet, da EU ændrede forordningen med den såkaldte Digital Omnibus on AI⁶. Ministeriets vejledning fra maj 2025 nævner 2. august 2026, fordi den er skrevet før ændringen.

Skolen er idriftsætter, altså den, der tager systemet i brug. Ministeriets vejledning nævner blandt andet disse pligter for en idriftsætter af et højrisikosystem¹:

• Systemet skal bruges efter leverandørens brugsanvisning.
• Det menneskelige tilsyn skal ligge hos personer med den nødvendige kompetence, uddannelse og myndighed.
• Skolen skal holde øje med driften og give leverandøren besked, hvis brugen udgør en risiko.
• Logfiler skal gemmes i mindst seks måneder.

Ved retning af opgaver er det menneskelige tilsyn i praksis dig, når du gennemgår og godkender forslagene.

Før du bruger et værktøj på rigtige elevbesvarelser

Spørg din ledelse eller skolens databeskyttelsesrådgiver om punkterne herunder. Indtil de er på plads, kan du afprøve et værktøj med anonymiserede eller konstruerede besvarelser.

Graidable overholder GDPR, og dokumenterne til skolens ledelse og databeskyttelsesrådgiver ligger klar på engelsk: databehandleraftalen (DPA), materiale til konsekvensanalysen (DPIA), privatlivspolitikken med listen over underdatabehandlere og en side med svar på det, skoler plejer at spørge om.

Databehandleraftalen siger, at elevernes arbejde ikke bruges til at træne AI-modeller. Graidable foreslår point og feedback, og du gennemgår, ændrer og godkender hver vurdering, før noget når eleverne. Din første klasse er gratis uden betalingskort: op til 35 elever, og indtil aftalen er på plads, kan du prøve med anonymiserede eller konstruerede besvarelser.

Kilder

1. Børne- og Undervisningsministeriet, Vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutionerne (PDF), maj 2025, afsnit 2.1, 2.2, 4.5.2.1, 4.5.3.1 (tabel 4) og 4.5.4.1. Udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten, jf. ministeriets side om vejledningen. Kontrolleret 3. november 2026. ↑

2. Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v., BEK nr. 3 af 5. januar 2026, §§ 40, 53 og 54, Retsinformation. Kontrolleret 3. november 2026. ↑

3. Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for It og Læring, Tillæg til »Vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutionerne« (PDF), december 2025, s. 11 og 16⁠–⁠17. Kontrolleret 3. november 2026. ↑

4. Datatilsynet, Konsekvensanalyse. Kontrolleret 3. november 2026. ↑

5. Forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen), bilag III, punkt 3, litra b, AI Act Service Desk, Europa-Kommissionen. Kontrolleret 3. november 2026. ↑

6. Europa-Kommissionen, AI Act Service Desk, Timeline for the implementation of the EU AI Act. Kontrolleret 3. november 2026. ↑